Information

Hvad er FiO-LAN?

 

Vores mål med FiO-LAN er at skabe de bedste rammer, for en fantastisk weekend, hvor vi samles og hygger, nørder og gamer med andre med samme interesser som os. En af vores store drømme er, at formidle budskabet om at LAN-parties og gaming ikke kun handler om chips, energidrikke og skærmtid. Vi vil derimod have alle til, at forstå at gaming er hårdt og krævende, både fysisk og mentalt.  

FiO-LAN er blevet skabt, som et klassisk LAN krydret med dét lille ekstra, der gør oplevelsen endnu federe!
Vi kan derfor tilbyde en række fysiske aktiviteter, relateret til de turneringer vi afholder under LANet, bl.a:

  • NERF Battle Royale
  • Fortnite Dance-off
  • Gun/Sniper School +16
  • Bowcombat
  • Hardware kast
  • VR
  • Bordtennis
  • Billard
  • Floorball
  • Bord Lotto
  • Picketball

Læs mere om vores aktiviteter HER 

Vi vil dog ikke tvinge nogen væk fra skærmen, og har du som deltager lyst til udelukkende at game hele weekenden, så siger vi ingenting til det!
Vores prioritet er nemlig at lave en weekend, hvor alle kommer hjem og har haft det fedt!

Arbejdet med FiO-LAN starter længe før dørene bliver slået op. Der er rigtig mange ting, der skal være styr på for, at kunne give deltagerne det event, som de ser frem til hele året. Det er f.eks. basale ting som lokaler, brandgodkendelse, internet, netværk, strøm, samarbejdspartnere og ikke mindst koordinering af de frivillige. Der er også mange små ting, som man måske ikke lige tænker over. Men det er jo også vigtigt, at der er sørget for toiletpapir og rengøring af toiletter, tømning af skraldespande, afkøling af sodavand, trafikregulering og badefaciliteter bare for at nævne et par enkelte.

 

Samarbejdspartnere

OM OS

FiO-LAN er en del af Firmaidræt Odense.

Vores mål er at skabe de perfekte rammer for Esportsinteresserede og krydre det med fysiske aktiviteter relateret hertil.

KONTAKT OS

TELEFON

+45 2724 8211

Følg os på de sociale medier