Nyttig info

TIl forældre

Hvad er FiO-LAN?

FiO-LAN er en festival for computerspilsinteresserede i alle aldre og på alle niveauer.

Formålet med FiO-LAN er, at man skal komme og have det sjovt og hyggeligt sammen med sine venner, møde nye venner, konkurrere i alverdens computerspil, og tilegne sig ny viden om computerspil såvel som IT i det hele taget.

FiO-LANs fokusområde er sund gaming. Dvs. at vi bestræber os at stille så mange sunde alternativer til rådighed ifht. mad og drikke. Men vi har også lagt os i selen for, at udvikle fysiske aktiviteter, som kan kædes sammen med gaming og dét barnet eller den unge oplever igennem spillene.

FiO-LAN er også for de yngre computerspillere, så derfor har vi lavet denne side for bedre, at give forældre indtryk af hvilket arrangement FiO-LAN er, samt hvad vi gør for netop, at gøre arrangementet godt og sikkert for alle deltagere og for, at  forældre skal være trygge ved, at sende deres børn og unge afsted til FiO-LAN.

Betingelser for at deltage

  • Computeren skal være ”velkørende” og skal kunne tilsluttes netværk via kabel.
  • Man skal kunne passe på sig selv.
  • Man skal have sin egen computer med de computerspil, som man har tænkt sig at spille.

Forældreforventninger

Et arrangement som FiO-LAN har også en kultur, der gør at man, som forældre, skal acceptere nogle ting, som de fleste, der har computerspillende børn og unge, nok kender alt for godt i forvejen.

  • Vi stiller sunde alternativer til rådighed mht mad og drikke, men vi leger ikke politimænd og barnet eller den unge bestemmer derfor i sidste ende selv, hvad de vil indtage.
  • Normale sengetider vil ikke blive overholdt. Men vi sørger for, at alle der har brug for det kan få en rolig nats søvn

Hvis man kan acceptere disse ting, så er der ingen tvivl om, at FiO-LAN vil give børn og unge en helt fantastisk weekend med masser af sjov, underholdning og tid sammen med vennerne.

ALDERSGRÆNSE

Vi har som sådan ikke nogen aldersgrænse, da vi synes, at det skal være op til forældrene, hvorvidt man mener, at sit barn er gammelt nok. Der er mange, der tager afsted sammen med en forældre, storebror, ældre venner, eller andre der kan hjælpe med de mest basale ting, da vi ikke har personale til at ”passe” på alle de unge.

Til arrangenmentet vil der være

OPSYN

Under hele eventet vil der være konstant opsyn af deltagerne fra personer over 18 år.

KONTAKT

I tilfælde af nødsituationer under eventet og i har behov for at kontakte os, er vi tilgængelige på telefonen 24/7.

NUL ALKOHOL

Hvis man nyder alkohol til arrangementet eller møder op i påvirket tilstand, er det bortvisningsgrund.

OBS PÅ SYGDOM

Lider dit barn af kronisk sygdom eller er der andet vedr. helbredet vi skal tage højde for, er I velkomne til at kontakte os inden

Samarbejdspartnere

OM OS

FiO-LAN er en del af Firmaidræt Odense.

Vores mål er at skabe de perfekte rammer for Esportsinteresserede og krydre det med fysiske aktiviteter relateret hertil.

KONTAKT OS

TELEFON

+45 2724 8211

Følg os på de sociale medier